En forrygende og sjov billedbog om stædighed
Og om uskyldig glemsomhed.
Af Tiril Mark Høj
Polly synes, at alting er virkelig uretfærdigt! Hun må hverken bestige bjerge, grave sig til Australien eller male regnbuer og enhjørninger på væggene. Hendes mor siger ’nej’ til hendes forslag, og Polly råber hver gang: ’Det er så URETFÆRDIGT!” Da mor siger; ”Du må spise dine fiskepinde. Det er jo din livret”, råber Polly ’at hun hader fiskepinde!’. Og hun skriger og skriger og skriger.
Da Polly bliver træt af at skrige, kan hun høre en høj lyd udenfor. Det er en lille dreng, som SKRIGER! Han vil ikke have mælk, men æblejuice, han hader sine sko, sin bamse og blæsten. ”Det er så URETFÆRDIGT!’, skriger han. Nu bliver Polly nærmest forfærdet, ’For der er da ingen grund til at hidse sig sådan op’, siger hun til sin mor. Og det giver hendes mor hende ret i.
Angie Morgan har tegnet en lang række rigtig fine og meget forskellige ansigtsudtryk; når man er sur, ked af det eller glad, og de er gjort både sjove og afkodelige. Polly er jo egentlig bare rigtig træt, men det kan hun simpelthen ikke give udtryk for. Måske ved hun det ikke engang selv. Hun ved bare, at alt er så urimeligt!
En skøn farverig billedbog om at forstå verden, med de herligste illustrationer, hvor Polly ofte fremstilles som en stor mund, fordi hun skriger og skriger. Jeg forestiller mig at adskillige forældre kan nikke genkendende til Pollys problematikker, og ikke mindst til hendes mors.